https://www.fashiondeluxe.dk/rue-de-femme/
Nyheder

Dansk mode hitter

Dansk og skandinavisk er buzzwords der er begyndt at hitte i udlandet. Noget af det kommer måske af, at vores begreb om hygge appellerer til mange af de travle storbyer rundt omkring i verden. Men i bund og grund er det faktisk den danske mode i sig selv som er grunden bag den nyfundne popularitet. I mange år har stram minimalisme i forskellige nuancer af grå og sort herskede i modebilledet. Det har taget en skarp drejning i de senere år, hvor vi har set en eksplosion af diverse mønstre og farver. Det er også i skarp kontrast til vores naboland Sverige, hvor minimalismen stadig lever stærkt.

En blanding af det gamle og det nye

Et af de danske brands der især har fået succes, er rue de femme, som blev etableret i 2014. De er kendt for deres feminine silhuetter, som stadig er præget af en vis enkelthed. Denne enkelthed er dog ledsaget med et twist af unikke detaljer, som gør at tøjet skiller sig ud af mængden.

Udviklingen af dansk mode

Dansk mode har efterhånden været igennem mange forskellige faser. 00’erne var meget stilrent og stærkt præget af boheme. Derefter kom den meget stringente minimalisme, og nu er vi i en mere legesyg periode, hvor sjove mønstre og farver vinder frem. Men det ord der først og fremmest karakteriserer dansk mode, er nok ’komfort’, hvilket er et område, hvor rue de femme udmærker sig. Danskerne går meget op i, at det tøj de går i ikke bare ser godt ud – det skal også være brugbart.

https://www.fashiondeluxe.dk/rue-de-femme/

En praktisk tilgang til mode

I mange år har modebillet været præget af den parisiske it-pige, som med sine syletynde stiletter og fornemme kjoler virker uopnåelig. Den danske mode er i øjenhøjde med en bredere skare af kvinder – danske kvinder lever ofte et liv på farten, hvor det er en fordel, at en skjorte ikke behøver at være nystrøget og ikke koster en formue. Dette er helt sikkert noget, som rue de femme også har øje for. Den danske kvinde er altså lettere at relatere til end den parisiske for de fleste mennesker, hvilket sandsynligvis er en af grundene til at dansk mode hitter. Danmark er jo som bekendt et cykelland, så der er altid stort fokus på, at moden her i landet skal være praktisk, fornuftig og ubesværet. Det skal være noget du hurtigt og nemt kan hoppe i, inden du skal ud ad døren.

Hvordan kan du lade dig inspirere af den danske mode?

Hvis du selv vil følge i de danske modespor, er det faktisk meget simpelt. Et typisk dansk klædeskab består som regel af brugbare klassikere, så som et par habitbukser, en oversize blazerjakke, en ensfarvet t-shirt og et par holdbare jeans. Dette er basisting som du let kan kombinere med de lidt mere legesyge stykker tøj, som for eksempel en blomstret kjole eller en skjorte med sjovt print som er det, rue de femme er kendt for.

Kommentarer lukket til Dansk mode hitter