Damestøvler
Nyheder

Hvilke støvler skal du vælge til det kolde vejr?

Det er ingen hemmelighed, at Danmark er et land, som er forholdsvis koldt det meste af året. Som resultat har vi derfor en del valgmuligheder, når det kommer til varmt tøj, og det kan faktisk gøre det svært at vælge. Det gælder for eksempel damestøvler; hvilke støvler skal man vælge?

Når kulden kommer

Når kulden banker på døren, er de fleste danskere allerede godt forberedte; vi ved trods alt godt, at den kommer. Men forberedelsen kræver planlægning; hvis man skal have nye damestøvler, skal man ud og overveje, hvilke man vil have. Der er nemlig mange at vælge imellem. Der er egentlig et meget stort udvalg, når man blot kigger på vores fysiske skobutikker, men går man online, er der uanede mængder af damestøvler tilgængelige, så det bliver endnu sværere at vælge. Men der er nogle ting, du kan overveje, som kan gøre dit valg nemmere.

Høje eller korte?

En af tingene, som du kan overveje, er, om støvlen skal være høj eller kort. Begge dele er jo flot, men du skal tænke lidt mere over støvlens praktiske funktion. Hvis du ved, at du kommer til at fryse om læggene, kan høje støvler være svaret for dig. Hvis du er typen, der nemt holder varmen, og som godt kan få det varmt af bare at gå en tur, kan det være smartere med korte støvler. Er du den tredje type, hvor temperaturen ikke rigtig påvirker dig, og derfor er dig lige meget, kan du sagtens vælge efter, hvad du synes er pænest.

Med eller uden snører?

En anden ting, som du kan have i baghovedet, handler om snørebånd. Der findes nemlig støvler med snører, støvler med lynlås, støvler med begge dele og støvler uden nogle af delene. Tænk over, hvad der vil være praktisk i din hverdag. Hvis støvlerne har snører, som der kun lige skal bindes sløjfe på, er det jo intet problem. Men hvis du skal stramme snørerne fra støvlens bund til top hver gang, kan det godt være upraktisk på travle morgener. Derfor skal du gå efter de damestøvler, der både vil være funktionelle og flotte i din dagligdag.

Foret eller ej?

Sidst, men ikke mindst, skal du overveje, om du har brug for at have for i din støvle. For er noget, der gør støvlen betydeligt mere varm, og det er en rigtig god ting for nogle mennesker. Hvis du ved, at du normalt fryser dine fødder, kan damestøvler med for hjælpe dig med at holde varmen. Hvis du på den anden side ved, at du sagtens kan holde varmen, selv når det er vinter, giver det jo ingen mening at tilvælge for, hvis det bare vil give dig svedige fødder.

De rette damestøvler til dig

Hvad har du brug for i et par damestøvler? Hvis du ved, om du vil have en høj eller kort støvle, en støvle med eller uden snører, og en støvle med eller uden for, har du noget konkret at gå efter, når du er ude og handle. Det kan hjælpe meget, når der er så mange damestøvler at vælge imellem.

Kommentarer lukket til Hvilke støvler skal du vælge til det kolde vejr?