vinduer
Bolig & Indretning

Få specialdesignet dine vinduer

Vinduer er en meget vigtig del af dit hjem. Det er dem, der tillader sollyset at komme ind. Det er også dem, der kan give dig en udsigt over eksempelvis hav, enge eller noget helt tredje. Det afhænger altid af det enkelte rum, hvilken slags vindue der er bedst. I nogle rum, eksempelvis på badeværelset, skal det ikke være muligt at kigge ind af vinduerne. I andre rum kan vinduerne næsten ikke blive store og synlige nok. Derfor har du mulighed for at få specialdesignet dine vinduer, når de skal passe præcis til din smag og dine ønsker.

Vinduer og døre efter dine mål

Når du gerne vil have specialdesignet dine vinduer eller glasdøre, skal du blot kontakte et kompetent firma. Firmaet har brug for dine mål, så de kan skræddersy produkterne efter dine ønsker. Du får i øvrigt også mulighed for selv at bestemme, om du ønsker ruder af almindeligt klart glas, eller om de i stedet skal være fremstillet af matteret sandblæst glas.

vinduer

Sikkerheden i højsæde

Det er naturligvis også vigtigt, at dine ruder er sikre. Du skal især sikre ruder mod indbrudsforsøg. Derfor kan du vælge en såkaldt sikkerhedspakke til dine ruder. Her vil ruderne få et sikkerhedsbeslag og blive punktlimet. Hvis du har bestilt en dør, vil den have sikkerhedslåse. Hvis du gerne vil give dine ruder et ekstra beskyttelseslag, kan du vælge sikkerhedsglas.

Med eller uden sprosser

Når du får specialdesignet dine ruder, har du også mulighed for selv at vælge, om ruderne skal være med eller uden sprosser. Et sprossevindue er et flot vindue, der er sidehængt. På vinduet er der to eller flere glasfelter pr. fag. Du vil ofte se denne slags ruder ved ældre boliger såsom patricier- eller murermestervillaer.

Hvis du gerne vil have sprosser, kan du selv vælge, om de skal være fremstillet af træ, træ/alu og plast. Hvis du har svært ved at vælge, kan du starte med at tage stilling til, hvor meget tid du gerne vil bruge på vedligeholdelsen. Træ/alu og plast er de valg, der kræver mindst vedligeholdelse. Derudover skal du naturligvis også overveje, om materialet passer til det øvrige udtryk på din bolig.

Vælg energisprosser

Hvis du gerne vil have sprosser, bør du altid vælge energisprosser. Som navnet også antyder, er de det mest energivenlige valg. Det skyldes, at sprosserne er limet på glasset. Det har den effekt, at glasset i dine palæruder vil bestå af blot ét glasfelt. Normalvis består sprosser af flere glasfelter. Det er blandt andet tilfældet, hvis du vælger gennemgående sprosser. Til gengæld vil du med gennemgående sprosser have mulighed for at få monteret forskellige slags glas, hvilket kan give dine ruder en rigtig flot effekt.

Hvis ingen må kigge ind

Hvis du ikke ønsker, at folk skal kunne kigge ind af ruderne, kan du vælge et palævindue med enten sandblæst glas eller cotswold glas. Overfladen er sandblæst glas er matteret, mens cotswold glas har et mønster af flere vertikale streger. Derfor er det ikke muligt at kigge ind af den slags vinduer. Begge slags ruder har dog stadig et fint lysindfald. Derfor kan du stadig nyde sollyset gennem ruderne.

Kommentarer lukket til Få specialdesignet dine vinduer