Just another WordPress site

DYI: Indret et stilfuldt kontor

Er dit kontor desværre ved at ligne et opbevaringsrum? Når du sidder og arbejde hjemme på kontoret på diverse projekter er det vigtigt netop at undgå dette. Hvis det hele roder omkring dig, begynder motivationen at falde til det egentlige arbejde. Derfor er det nødvendigt at skabe orden og inspirerende rammer på dit kontor derhjemme. Hvis du ovenikøbet laver et stilfuldt kontor, kan du blive motiveret på ny og arbejde i de helt rigtige omgivelser. Få i det følgende inspiration til, hvordan du skaber et stilfuldt kontor med smarte møbler, opbevaring og DYI projekter.

Skrivebord og kontorstol

Det nyindrettede kontor skal uden tvivl have et godt og flot skrivebord samt en behagelig og smart kontorstol. Hvis du har et lille kontor med begrænset plads og ikke nødvendigvis har brug for det største skrivebord, kan du nøjes med et vægophængt skrivebord, der også kan fungere som et klapbord, hvis rummet for eksempel ligeledes bruges som børnenes legerum.
Har du derimod meget plads i rummet, kan du begynde et DYI projekt, der består af at hænge en stor og flot lærkeplanke langs væggen. Dermed er der lige pludselig masser af skrivebordsplads, og manden kan minsandten også sidde nede i den ene ende, hvis han ligeledes arbejder på sin kreativitet.
Kontorstolen skal også på plads ved skrivebordet, og her er det vigtigt, at du først og fremmest tænker på komfort, idet du sikkert skal tilbringe mange timer på kontoret. Men selvom stolen skal være behagelig, kan du sagtens finde en, der ser moderne og flot ud på samme tid. Vælg en sort og simpel model eller vær frisk og invester i en smuk grøn spisebordsstol med mørke træben, men med et behageligt sæde og ryg, så du kan sidde ned i flere timer ad gangen. Find eksempelvis en brugt kontorstol her, som hverken springer budgettet eller skorter på kvaliteten.

Brugskunst og planter

Skal dit kontor emme af en rolig atmosfære og masser af skøn kreativitet, er det en god idé at anskaffe diverse former for tilbehør. Brugskunst i form af søde billeder, smarte plakater og fine nipsting kan skabe den helt rette personlige stemning, som vil motivere dig til at arbejde hårdt på dine spændende projekter.
Prøv for eksempel også at lave en plakat på egen hånd – det kan være en tegning af et af dine yndlingssteder ude i den skønne natur eller din by skrevet med flotte bogstaver. En kalender er desuden rar at have hængende, som du ligeledes sagtens kan lave selv. Vælg det design, du lige har lyst til, og find inspiration på diverse DIY sider rundt omkring på nettet.
Planter er desuden blevet mere og mere populære at have stående på kontoret, idet de både giver en god luft i rummet samt virker dejligt beroligende på sjælen. Den smukke Monstera plante har været moderne i lang tid nu, og den vil se fantastisk ud i en smuk krukke på gulvet i kontorets hjørne.
Derudover ses kaktusser lige så meget på de stilfulde kontorer rundt omkring, og her er du også så heldig, at disse planter blot skal vandes cirka hver anden uge. Køb en række af små kaktusser, sæt dem i små krukker, og placér nogle stykker på det flotte nye skrivebord og i vindueskarmen.

Leave A Reply

Your email address will not be published.